LUK
Tolsagervej 4
8370 Hadsten
+45 8621 5055
CVR 20106174

Muncholm tager ansvar ved at arbejde med bæredygtighed

Den bæredygtige omstilling står øverst på dagsordenen hos Muncholm. Byggebranchen står for en betydelig del af drivhusgasudledningen, hvorfor der er øget fokus på, hvordan vi bygger, og hvordan vi genbruger materialer og produkter i en cirkulær økonomi.  

Som en del af Lindab Group har Muncholm forpligtet sig til Science Based Target-initiativet (SBTi), hvormed der er sat et mål om en CO2-neutral produktion i 2050.  

Derudover har Muncholm, som en del af Lindab Group, forpligtet sig til at følge EU-direktivet Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), som stiller specifikke krav til rapportering om bæredygtighed.  

Læs mere om vores forskellige tiltag omkring arbejdet med bæredygtighed i vores bæredygtighedsrapport, hvor det fremgår, at Muncholm fremmer cirkulær økonomi ved at genbruge materialer som pap, plast og metal.

Den årlige bæredygtighedsrapport

Desuden tilbydes miljøvaredeklarationer (EPD'er) og detaljerede produktdata for at sikre miljøbevidste valg for kunderne. Metaller er 100 % genanvendelige.

Bæredygtige mål for fremtiden

En fossilfri transport er i fokus hos Muncholm, som arbejder på at få fossilfri firmabiler inden 2030 og fossilfri godstransport inden 2040 i samarbejde med miljøansvarlige leverandører. Muncholm har egen miljøpolitik og krav ift. miljørigtig transport, som leverandører skal indfri. 

Muncholm tager ansvar for klimaet gennem målrettet CO2-reduktion, blandt andet ved at reducere deres scope 1- og 2-emissioner med 50 % inden 2030, målt i forhold til 2019. Miljødata og generelle erfaringer opsamles kontinuerligt, således miljøtiltag træffes ud fra en helhedstilgang. 

Byggeri med fokus på bæredygtighed understøttes hos Muncholm af en helhelhedsorientering målt ift. certificeringsordninger som DGNB, BREEAM, LEED, EU Taxonomy mv. Og desuden har vi et mål om EPD-dækning på 50 % af produkterne inden 2028.  

Muncholm arbejder med grøn innovation med digitale værktøjer, der optimerer materialeforbrug og minimerer spild i produktionen.

Gennemsigtighed i den bæredygtige omstilling

Hos Muncholm bruger vi Position Green til at udarbejde vores årsrapport om arbejdet med bæredygtighed. Position Green er en førende platform til bæredygtighedsrapportering, der hjælper virksomheder med at indsamle, analysere og præsentere data om deres miljømæssige, sociale og styringsmæssige (ESG) indsats.  

Med Position Green sikrer vi præcis rapportering og fuld gennemsigtighed i vores arbejde med den bæredygtige omstilling.